Nociplastiske smerter – få brikkerne lagt i dit eget personlige smerte-puslespil

Hvis du har haft langvarige smerter, som ikke har kunnet forklares ud fra scanninger, røntgen eller blodprøver, kan det være en lettelse at finde ud af, at smerter også kan skyldes forstyrrelser i selve smerte-nervesystemet. Denne type smerter har for nylig fået sit eget navn: nociplastiske smerter.

Flere mennesker samler træbrikker i et fælles puslespil.

Læs mere om symptomerne på nociplastiske smerter

Men straks melder de næste vigtige spørgsmål sig. For hvorfor har lige præcis du fået nociplastiske smerter og ikke mindst – hvad kan der gøres ved det? Der er ikke én bestemt ting, der kan forklare udviklingen af nociplastiske smerter. Forklaringen er kompleks og skal findes i et individuelt samspil mellem både biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Behandlingen er også kompleks, og en del af nøglen til at få det bedre ligger blandt andet i at få afdækket, hvilke faktorer der ligger bag.

I artiklen beskrives to caseeksempler, som tager udgangspunkt i ægte patienthistorier, men af hensyn til anonymitet er navnene og alle personligt genkendelige detaljer ændret.

Nervesystem i kronisk alarm

En måde at forstå nociplastiske smerter på er at se det som et nervesystem, som er gået i kronisk alarmberedskab. Når dit nervesystem overreagerer, er det fordi, det vil passe på dig. Når vi skal forstå, hvorfor nervesystemet har sat sig fast i en kronisk overbeskyttelsestilstand, er der både brug for at se på, hvad der gik forud, hvad der satte alarmen i gang, og hvad der fastholder alarmtilstanden i dag.

En model, der er god til at forklare, hvordan forskellige biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan spille sammen i udviklingen af nociplastiske smerter, hedder 3P-modellen. De tre P’er kommer af de engelske ord: Predisposing, Precipitating og Perpetuating.

På dansk plejer jeg at kalde dem de grundlæggende, udløsende og vedligeholdende faktorer.

Grundlæggende faktorer for alarmen

Grundlæggende faktorer er det, du havde med dig, før smerterne opstod. Man kan også kalde dem sårbarhedsfaktorer. Det er forhold i dit liv, som har gjort dig mere sårbar over for, at dit nervesystem gik i kronisk alarm.

Det er velbeskrevet, at nogle mennesker har en større genetisk disposition til at udvikle et overaktivt smertesystem, og det er en af forklaringerne på, at der ofte er flere i samme familie, som har kroniske smerter. Genetikken kan dog kun forklare en lille del af udviklingen. Derimod spiller alle de faktorer, der igennem livet har sat dit nervesystem i alarmberedskab, en rolle. Biologisk kan alvorlige eller længerevarende sygdomsforløb, operationer eller skader spille ind. Det samme gælder længerevarende søvnforstyrrelser eller tilbagevendende episoder med smerter. På den psykosociale side kan utrygge opvækstforhold, belastende livsperioder eller voldsomme livsbegivenheder have betydning. Det kan også være mere personlighedsmæssige faktorer, som fx en tendens til at være ængstelig eller bekymret.

Ingen af disse faktorer betyder i sig selv, at man vil udvikle nociplastiske smerter – men de kan gøre nervesystemet mere modtageligt for at blive overaktivt, hvis der opstår en udløsende faktor.

Udløsende faktorer for alarmen

Udløsende faktorer er den eller de konkrete begivenheder, der sætter gang i udviklingen af et overaktivt smertesystem. Den udløsende faktor er ofte et fysisk traume, men det kan også være en akut sygdom, en operation, et psykisk traume eller en belastningsreaktion. Nogle gange kan den udløsende faktor virke harmløs, og derfor kan det være svært at forstå, hvorfor den uheldige udvikling blev sat i gang. Derfor kan det være en hjælp at få blik for de grundlæggende faktorer, fordi det kan give bedre mening, at den udløsende faktor måske “blot” var den sidste dråbe, der fik et fyldt bæger til at flyde over.

Vedligeholdende faktorer for alarmen

Vedligeholdende faktorer er det, der stadig fastholder smertesystemet i alarmberedskab i dag. Her er det ofte tanker, følelser, adfærd og livsomstændigheder, som spiller den største rolle. Man kan typisk ikke gøre så meget ved de grundlæggende og udløsende faktorer – sket er sket – hvorimod de vedligeholdende faktorer ofte vil kunne påvirkes.

Model med grundlæggende sårbarhedsfaktorer, udløsende faktorer og vedligeholdende faktorer omkring tærsklen for et overaktivt smertesystem.

Figur 1. Grundlæggende sårbarhedsfaktorer øger risikoen for, at en udløsende begivenhed kan sætte nervesystemet i en kronisk alarmtilstand. De vedligeholdende faktorer fastholder efterfølgende det overaktive smertesystem, og med tiden bliver de afgørende for at fastholde alarmtilstanden.

Historien om Louise og Simon

Selv om to smertetilstande på overfladen ser ens ud, kan der være meget forskellige faktorer, som ligger til grund for udviklingen. At få lagt det individuelle puslespil har ikke kun betydning for at forstå, hvorfor man er blevet ramt. Det kan også indeholde nøglen til at få det bedre.

Du skal nu høre to forskellige historier om henholdsvis Louise og Simon, som begge kom til mig på grund af langvarige rygsmerter. Ved opstartssamtalen fandt vi i begge tilfælde ud af, at smerterne var nociplastiske, men de var udviklet på baggrund af vidt forskellige mønstre.

Louise 38 år – den udholdende

Hos Louise startede rygsmerterne en dag, hvor hun var til fitnesstræning. Hun fik lavet et forkert løft og fik herefter kraftige smerter i ryggen. Louise blev ikke bange, for hun havde prøvet at have ondt i ryggen mange gange før, og det plejede bare at være noget, der skulle trænes væk. Så hun bed tænderne sammen og fortsatte sin træning. Næste dag havde hun meget svært ved at komme ud af sengen for smerter. Det skulle dog ikke stoppe hende. Hun tog noget smertestillende og gik på arbejde. De næste måneder kæmpede Louise med rygsmerter hver dag, og da de blev værre og værre, søgte hun til sidst læge, som henviste hende til Rygcenteret. Her fik Louise at vide, at der ikke var noget galt med hendes ryg. Jeg mødte Louise tre år senere, efter at hun havde været igennem mange forskellige behandlinger, som ikke havde hjulpet hende.

En kvinde løber på en atletikbane og illustrerer den udholdende profil.

Louise – den udholdende profil.

Louises forhistorie var helt kort fortalt, at hun voksede op med en mor, der var syg, som hun for alt i verden ikke ønskede at ligne. Louise havde derfor hele livet været vant til at presse sig selv. Hun havde altid klaret sig godt både i skolen og på sit arbejde, men hun har også haft flere perioder med stresssymptomer. Louise havde heller ikke været så god til at sætte grænser i sit privatliv, og som ung var hun i et otte år langt forhold til en mand, som var kontrollerende og voldelig. Senere havde Louise heldigvis fundet sig en kærlig og støttende mand, som hun havde fået to børn sammen med.

Simon 45 år – den ængstelige

Simons historie startede en dag, hvor han under havearbejde pludselig fik kraftige smerter i lænden. Smerterne mindede ham om de smerter, han havde haft, da han seks år tidligere fik en diskusprolaps. Derfor blev han meget nervøs over smerterne og reagerede med det samme ved at holde sig helt i ro. De nye smerter fik hans gamle angst til at blusse op igen, og hans tanker fik ofte katastrofekarakter. Han blev sygemeldt, men selv om en scanning ret hurtigt viste, at der ikke var en ny diskusprolaps, fik han det ikke bedre. Simon henvendte sig til mig, efter at han havde været igennem et længere genoptræningsforløb, hvor han bare havde fået det værre og værre.

En bekymret mand bider negle og illustrerer den ængstelige profil.

Simon – den ængstelige profil.

Simons forhistorie var i korte træk, at han havde haft en svær skolegang med mobning og havde udviklet angst allerede som ung. Da han fik en diskusprolaps i forbindelse med en arbejdsskade, var han igennem et langt og svært forløb med mange smerter, hvor han i starten måtte have hjælp af sin kone til alt. Han kom sig gradvist fuldstændigt, men var sygemeldt så længe, at han endte med at blive fyret. Få år inden havde hans bedste ven også været udsat for en alvorlig arbejdsulykke, og han mistede sin førlighed og endte i kørestol.

To klassiske mønstre, som kan vedligeholde kroniske smerter

Simon og Louise havde forskellige grundlæggende faktorer med sig, som havde gjort dem sårbare over for at udvikle et overaktivt smertesystem. Louise var vokset op med en kronisk syg mor, hun var blevet god til at præstere og havde flere stressepisoder bag sig. Hun har desuden levet i et voldeligt forhold. Simon oplevede stor utryghed under hele sin skolegang og var desuden ængstelig af natur. Han havde i perioder af sit liv kæmpet med angst, og når der var noget galt med hans krop, blev han nemt meget bekymret. Simon havde tidligere været igennem et svært forløb med langvarige smerter, som havde sat ham i en hjælpeløs position.

Det er nemt at forestille sig, hvordan både Louise og Simons nervesystemer i kortere eller længere perioder af deres liv har været i alarmtilstand. Men de havde også udviklet hver deres overlevelsesmekanisme, som de brugte uden at tænke over det, da de fik en akut rygskade. Louise, som ikke brød sig om at være svag, bed tænderne sammen og knoklede på. Simon blev derimod rigtig nervøs for smerterne, sygemeldte sig og holdt sig helt i ro.

Der er tale om to meget almindelige reaktionsmønstre, som mange mennesker har. Desværre kan begge mønstre være med til at vedligeholde nervesystemet i en kronisk alarmtilstand.

Den udholdende profil Den ængstelige profil
  • Ignorerer smerter
  • Bagatelliserer
  • Undertrykker følelser
  • Undgår at restituere
  • Overaktivitet og perioder med kollaps
  • Fokus på smerter
  • Negativ tolkning
  • Katastrofetanker
  • Undgår at trigge smerter
  • Inaktivitet med stort funktionstab

Måske kan du genkende et af mønstrene? Hos nogen kan begge mønstre være i spil på skift, eller det ene mønster kan afløses af det andet undervejs i et forløb med langvarige smerter.

Hvad er dine tre P’er?

Hvis du ikke har fået nogen forklaring på dine smerter, kan det være afgørende at blive udredt for, om smerterne kan være nociplastiske. Det kan give tryghed at vide, at der ikke nødvendigvis er noget galt med kroppen, selv om smerterne er reelle. Det kan også være lettende at få afklaret, hvad der har ligget til grund for smerteudviklingen. Men vigtigst er det at få blik for, hvad der fastholder smerterne, fordi det kan give håb om, at smerterne kan blive bedre.

Det er en af grundene til, at jeg sætter god tid af til mine opstartssamtaler. Det tager nemlig tid at få afdækket en hel livshistorie. Men min erfaring er, at tiden er godt givet ud, for det giver ro at få lagt brikkerne i sit eget smerte-puslespil.

Læs mere om udredning af kroniske smerter

Utryghed kan gøre dig sårbar

Hvis du mistænker, at dine smerter kan være nociplastiske, kan det være værd at spørge dig selv, om der er noget i din baggrund, der har gjort dig ekstra sårbar. Hvordan var din opvækst – var der utrygt i dit barndomshjem? Hvordan var din skolegang – var den svær eller utryg? Har du været udsat for skader, sygdom eller operationer, hvor du oplevede utryghed i dit behandlingsforløb? Har du haft voldsomme oplevelser igennem dit liv, som har belastet dig, fx pludselige dødsfald i familien, trusler, vold eller overgreb?

Hvad satte din alarm i gang?

Du kan også overveje, hvad det var, der satte smerten i gang. Hvis der ikke var en konkret begivenhed, kan du måske komme i tanker om noget i dit liv, som kunne have belastet dig mere generelt på det tidspunkt, hvor smerterne tog magten i dit liv. Eller måske var det bare den sidste dråbe i et fyldt bæger?

Hvad gør dit nervesystem utrygt i dag?

De faktorer, der vedligeholder dit nervesystem i kronisk alarm, kan enten komme fra dig selv eller være noget, som påvirker dig udefra. De udefrakommende faktorer kan fx være usikkerhed i forhold til job og økonomi, eller måske er du udsat for mistro eller manglende forståelse fra dine omgivelser. Disse faktorer kan være svære at påvirke og må ofte ses som et vilkår. Men dine tanker, følelser og din adfærd kan også være med til at vedligeholde tilstanden – og det er heldigvis noget, du har mulighed for at arbejde med.

Hvis du vil være klogere på dine 3P’er, kan du evt. prøve at udfylde dette skema og se, om du selv kan finde frem til nogle af brikkerne i dit puslespil:

Dine 3P-faktorer Sæt kryds eller skriv mere uddybende
Grundlæggende:

  • Opvækst
  • Skolegang
  • Familieforhold
  • Sygdomme
  • Skader
  • Operationer
  • Dødsfald tæt på dig
  • Trusler eller vold
  • Psykisk vold
  • Livstruende begivenheder
  • Ængstelig af natur
  • Stress
  • Angst
  • Depression
  • Andet:
Udløsende:

  • Akut skade
  • Akut sygdom
  • Operation
  • Akut psykisk belastning
  • Generelt belastende periode
  • Andet:
Vedligeholdende:

  • Undersøgelser uden resultat
  • Behandlinger uden effekt
  • Tab af håb
  • Manglende forståelse
  • Økonomisk usikkerhed
  • Jobmæssig usikkerhed
  • Udholdende profil
  • Ængstelig profil
  • Stress
  • Angst
  • Depression
  • Andet:

Jeg hjælper dig med din smerte-alarm

Som jeg har forsøgt at beskrive i denne artikel, findes der ikke én behandling, som virker ens for alle med nociplastiske smerter. Der er brug for at undersøge, hvilke individuelle faktorer som vedligeholder smerterne, så behandlingen kan målrettes. Der er ingen hurtige løsninger – det er en proces, der tager tid, og hvor samarbejde og vedholdenhed er afgørende. Men der er gode chancer for at opnå mærkbar bedring, hvis du investerer tid og tålmodighed.

Læs mere om behandling af kroniske komplekse smerter

Karin Due Bruun
Læge og smertespecialist

Har du brug for hjælp til dine langvarige smerter?

Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende forsamtale på telefon eller online, hvis du vil høre mere om min tilgang til udredning og behandling af kroniske smerter.

Skriv